Når du vælger at leje en bil, er det ofte til et kortvarigt behov – f.eks. 1 dag, 1 uge eller 1 måned. Her betaler du én samlet pris (eller dagspris) hvor både grøn ejerafgift og forsikring er inkluderet.
Hvis du har brug for en bil i længere tid, så har du mulighed for at korttidslease i 4-12 måneder. Her betaler du én månedlig ydelse, hvor grøn ejerafgift, forsikring og service er inkluderet i prisen. Der er ingen udbetaling – men du skal betale et depositum, som du får tilbage, når du afleverer bilen (med mindre den har betydelige skader).
Ved privatleasing vil der som regel være en udbetaling og en lavere månedlig ydelse – til gengæld skal du selv sørge for grøn ejerafgift, forsikring og service. Privatleasing-kontrakterne er længere end korttidsleasing – her kan du lease helt op til 3 år.
Det er tre forskellige måder at tilegne sig en bil på. Vi kan tilbyde det hele – men det afhænger af dit behov. Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe med den rigtige løsning til dit behov.