Mekaniker/tekniker, Peugeot Kolding

Peugeot Kolding

Vi søger en passioneret mekaniker/tekniker til vores autoriserede Peugeot værksted i Kolding. Kandidaten skal være dygtig til fejlsøgning, diagnose og reparation af person- og varebiler. Vi har konkrete planer om at bygge nyt PSA værksted til næste år, hvorefter du vil arbejde i topmoderne rammer.

Det er en fordel at du er uddannet eller har erfaring indenfor Peugeot, Opel eller Citroën.

Det er vigtigt, at du kan lide at have travlt og skal kunne håndtere tekniske udfordringer.

Kandidaten:

  • Du har erfaring fra et tilsvarende job
  • Du har fordel erfaring indenfor Peugeot, Opel eller Citroën
  • Du vægter det gode, nære og tætte samarbejde højt
  • Du er et ordensmenneske og leverer høj kvalitet i arbejdet
  • Du er serviceminded og god til at tale med kunder
  • Du er mødestabil og vi kan regne med din indsats

Arbejdet:

  • Service og reparationsarbejde på mekanisk værksted
  • Diagnose og fejlfinding
  • Eftermontering af udstyr

Om P. Christensen:
P. Christensen er en af landets ældste, største og mest innovative bilforhandlere. Koncernen har afdelinger i hele landet og repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Peugeot, Citroën, Opel og Honda. Virksomheden er privatejet gennem flere generationer og har en flad organisation, hvor hver enkelt medarbejder i høj grad bidrager til, at vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og også give vores kunder en troværdig og god personlig rådgivning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkfører Peter Graby på tlf. 6556 1460 eller på mail pgr@pchristensen.dk

Søg stillingen:
Send din ansøgning og CV til jobs@pchristensen.dk markeret med “Mekaniker – Peugeot Kolding” i emnefeltet senest den 1. oktober 2021. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen kan søges indtil den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email