Ny C-klasse på vej! Op til 100 km.
På el.

C-Klassen er blandt de bedst sælgende modeller fra Mercedes-Benz.

Inden længe er vi klar med nyeste generation af den populære model, der kommer som stationcar og sedan – og naturligvis også som plug-in hybrid – og her præsterer op til 100 kilometer på en enkelt opladning.

Der er rigeligt at tage fat på, for udover et særdeles formfuldendt design, som på én gang udstråler underspillet elegance og sportslig aggressivitet fra front til bagklap, byder den ny C-klasse nemlig også på komfort og teknologi i særklasse.

Mere benplads og selvregulerende luftaffjedring på bagakslen sikrer mærkbart forbedret komfort, mens infotainmentsystemet MBUX samler alle bilens vigtigste funktioner i det digitale cockpit.

Blandt de største og mest interessante nyheder er muligheden for at vælge medstyrende bagaksel, som også kendes fra den ny S-klasse. Funktionen gør det endnu nemmere at manøvrere ved eksempelvis parkering og bidrager samtidig med sublim retningsstabilitet ved høje hastigheder.

Uanset om valget falder på benzin- eller diesel, er motorprogrammet nu udstyret med integreret startergenerator, som sikrer endnu bedre performance og lavere forbrug ved igangsætning. 

Drømmer man om en elektrisk hverdag, fås den ny C-klasse med fjerde generation plug-in hybrid-teknologi. Det betyder blandt andet høj ydelse, lavt forbrug og en officiel rækkevidde på op til 100 kilometer på en enkelt opladning. 

Ekstravagante nye features

Selvregulerende luftaffjedring på bagerste aksel er nu standardudstyr, og så er det desuden blevet muligt at tilvælge medstyrende bagaksel, som er en helt ny funktion i C-klassen. Ved hastigheder op til 60 km/t drejer baghjulene modsat forhjulene for større manøvredygtighed ved sving og parkering, mens baghjulene omvendt styrer samme vej som forhjulene ved hastigheder over 60 km/t for mærkbart bedre stabilitet, sikkerhed og kørekomfort ved høje hastigheder.

LED High Performance forlygter er ligeledes standardudstyr, men for første gang er det nu også muligt at vælge DIGITAL LIGHT forlygter, som kendes fra S-klassen, og som leverer en ekstremt kraftfuld og præcis lysfordeling.

C-klasse nyhed

Facts

– I løbet af det seneste årti er C-klassen den bedst sælgende model fra Mercedes-Benz. Siden introduktionen af den nuværende model er der solgt flere end 2,5 millioner eksemplarer af C-klasse sedan og stationcar – og alene sidste år kom 2.484 nye C-klasser ud at køre i Danmark.

– Den ekstra kabineplads gør både gavn på forsædet og ved bagsædet. Således er der nu 22 mm ekstra albuerum ved forsæderne og 15 mm mere ved bagsæderne sammenlignet med den nuværende C-klasse. På bagsædet er der blevet 11 mm højere til loftet i C-klasse stationcar og 13 mm mere i C-klasse sedan – og så er her nu hele 35 mm mere benplads.

– Med bagakselstyring reduceres vendediameteren med mere end 40 centimeter.

– DIGITAL LIGHT forlygterne består af 1,3 millioner mikrospejle, som styrer lyset ultrapræcist og samtidig er i stand til at projektere signaler og symboler direkte på vejen med en opløsning på mere end 2,6 millioner pixels. Projekteringsfunktionen er allerede godkendt til brug på offentlig vej i Tyskland, men endnu ikke i Danmark.

Interesseret i ny C-klasse? Bliv kontaktet som den første.

  • Hvad ønsker du?

  • Hvilken type?

  • DINE OPLYSNINGER