Beskatningsgrundlaget er målrettet vores firmabilskunder, som gennem et (godkendt) leasingselskab har mulighed for at bestille en bil.
Den skattepligtige værdi af fri bil opgøres til:
- 25% af de første 300.000 kr. af beregningsgrundlaget
- 20% af resten
- Miljøtillæg
Uanset om beregningsgrundlaget opgøres med udgangspunkt i nyvognsprisen, 75% af nyvognsprisen eller købsprisen, skal det altid udgøre minimum 160.000 kr.
Miljøtillæget indgår ikke i beregningsgrundlaget, men er et tillæg direkte til den skattepligtige værdi.
Miljøtillægget udgør den årlige ejerafgift/ vægtafgift (inkl. tillæg for dieselbiler uden partikelfilter, men ekskl. udligningsafgift for visse dieselbiler og privatbenyttelsesafgift) gange 1,5.
Bemærk at ændring af ejerafgiften medfører ændring af den skattepligtige værdi.
Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.