Skal et service overholdes?
Alle biler skal have et serviceeftersyn. Et serviceeftersyn er forebyggende – det vil sige, at det skal mindske risikoen for reparationer og skader. Oftest vil et serviceinterval være mellem 15.000 og 30.000 km alt efter mærke og model. Kører du mindre end 15.000 km om året, kan det være, at bilen skal til service hvert andet år.
Ved et serviceeftersyn tjekker vi bl.a. motorolie, oliefilter og påfylder ny olie, hvilket smører motoren, så den kan yde bedre, end hvis du kører på beskidt og gammel olie. Du kan også selv påfylde ny olie – det er dog vigtigt, at bilen får den rigtige olie, da det ellers kan skade motoren, og i værste tilfælde kan motoren brænde sammen. Ud over påfyldning af væsker foretager vi fejlsøgninger, som kræver den rigtige uddannelse og det rette udstyr. Det er ikke noget, som du selv kan undersøge – særligt de nyere biler er noget mere teknologisk udstyret end de ældre biler, hvilket kræver særligt teknisk udstyr.
Det er derfor vigtigt, at du overholder service og benytter dig af et autoriseret værksted, da der er mange faktorer, som kan påvirke bilens komponenter.
Hvor lang tid tager et serviceeftersyn?
Et serviceeftersyn vil tage mellem en til tre timer, afhængig af omfanget af serviceeftersynet. Finder vi flere opmærksomhedspunkter, vil vi altid kontakte dig, og først efter en accept fra dig, skifte reservedelen eller foretage reparationen.
Hvad koster et serviceeftersyn?
Prisen på et serviceeftersyn varierer efter mærke, model, bilens alder og kilometerstand. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan skræddersy et tilbud til dig og din bil. Du kan også bede om at få tilsendt et tilbud her.
Hvordan ved jeg, hvilket service min bil skal have?
Mercedes-Benz arbejder med A- og B-service. Nogle gange er bogstavet også efterfulgt af et andet bogstav eller et tal, hvilket angiver flere servicepunkter. Din Mercedes efterspørger automatisk et serviceeftersyn hvert år eller ved ca. 25.000 km. Bilen måler altid kvaliteten af væsker og bremsernes belægning, og vil derfor indkalde til netop dette. Du vil altid få besked på, hvilket type serviceeftersyn din Mercedes har brug for.
Du kan læse mere om service A og B her: Hvad er et Mercedes-Benz service A? og Hvad er et Mercedes-Benz service B?
Biler fra Stellantis* har et serviceinterval, der varierer mellem 15.000 og 30.000 km, afhængigt af mærke eller model.
Alle elektriske Stellantis biler skal have et forkontrol, som skal udføres senest 12.500 km eller et år efter køb, alt efter hvad der kommer først. Denne kontrol omfatter en grundig gennemgang af bilens elektriske systemer og generelle tilstand for at sikre optimal ydeevne. Derefter skal et serviceeftersyn udføres efter 25.000 km eller hvert andet år for at vedligeholde bilens drift og sikkerhed. Dette serviceeftersyn inkluderer kontrol af batteriets sundhed, softwareopdateringer og andre nødvendige justeringer for at forlænge bilens levetid.
Hongqi og VOYAH kører efter 20.000 km eller hver 12 måned.
*Peugeot, Opel, Citroën, Jeep, Fiat og Mitsubishi.















