Lær med P. Christensen

Hvad er et service B?

Måske, har du også prøvet at sætte dig bag rattet i din Mercedes-Benz, starte motoren, og pludselig ser du et ikon på instrumentbrættet. Du kender måske det klassiske ‘svensknøgle-ikon’, som signalerer, at det er tid til service. Men under ikonet er der en kort sætning og et bogstav, muligvis efterfulgt af et tal.

Fortvivl ej, det er blot din Mercedes-Benz der fortæller dig, hvilket service den har behov for.

I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvad service B indebærer, hvad bogstavet symboliserer og betydningen af eventuelle tal. Du vil få en klar forståelse af, hvad din Mercedes-Benz har brug for, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det hjælper med at holde din bil i optimal stand.

Hvorfor er vedligeholdelse vigtigt?

Korrekt vedligeholdelse af din bil sikrer ikke kun, at den kører problemfrit. Men det er også med til at forlænge dens levetid. Regelmæssig service hjælper med at opdage og rette mindre problemer, før de udvikler sig til større og dyrere reparationer. For eksempel kan et simpel olieskift forhindre motorproblemer, mens kontrol af bremserne kan undgå farlige situationer. Derudover kan en velholdt bil forbedre brændstofeffektiviteten, hvilket kan føre til besparelser på lang sigt.

Det kan også øge sikkerheden ved at sikre, at alle dele og systemer fungerer optimalt, hvilket mindsker risikoen for uheld og nedbrud. En bil, der vedligeholdes godt, kan også have en højere gensalgsværdi, hvilket betyder, at du får mere tilbage, hvis du beslutter dig for at sælge den i fremtiden.

Du kan selv påfylde olie og væsker, men fejlsøgninger og kontrol kræver en mekanikeruddannelse, det rette udstyr og den nødvendige viden. Efterhånden som nye biler bliver mere teknologisk avancerede, og med den store interesse for elbiler med højspændingssystemer og komplekse systemer, er det nødvendigt med et uddannet personale og specialiseret udstyr.

Det er derfor vigtigt, at du overholder service og benytter dig af et autoriseret Mercedes-Benz værksted, da der er mange indstillinger, som kan påvirke bilens komponenter. 

Trænger din Mercedes-Benz til et serviceeftersyn? Book nemt og hurtigt en tid lige her: Mercedes-Benz værksted.

Hvad er et service B?

Et B service er en regelmæssig vedligeholdelsesservice, der udføres efter 25.000 km eller hvert andet år, afhængigt af hvad der kommer først. Et B service vil altid komme efter et A service. Denne service sikrer, at din bil forbliver i topform ved at inkludere en række vigtige vedligeholdelsesopgaver og ekstra kontrol.

  • Et B service følger et A service og finder typisk sted 25.000 km efter et A service eller efter to år, alt efter hvad, der kommer først.
  • Et A service udføres typisk, når din bil har kørt omkring 25.000 kilometer eller efter et år, afhængigt af hvad, der kommer først.

Har du en EQE SUV / Sedan eller en EQS SUV / Sedan er intervallet 60.000 km eller efter fire år – igen, efter hvad der kommer først (herefter er intervallet 30.000 km eller hvert andet år). Det er også værd at notere, at dit Mercedes-Benz køretøj selv skifter mellem at melde A og B for deres services.

Instrumentbrættet i din Mercedes-Benz vil minde dig om, hvornår det er tid til service, samt hvilket service det er. Det kunne være f.eks. se således ud:

Mercedes-Benz serviceindikator
Mercedes-Benz service A indkaldelse i instrumentbrættet

Hvad indeholder et service B?

Et grundlæggende B service er det andet grundservice, som din Mercedes-Benz skal have. Denne service udføres for første gang efter ca. 50.000 km eller to år fra købsdatoen. Herefter udføres det som regel efter 25.000 km eller hvert andet år. Det kan dog variere lidt afhængigt af den specifikke model. Service B inkluderer en række inspektioner og vedligeholdelsesopgaver, som er vigtige for din Mercedes’ ydeevne.

På et autoriseret Mercedes-Benz værksted anvendes altid originale reservedele. Disse dele er afgørende for vedligeholdelsen af bilens sliddele og komponenter, hvilket sikrer en længere ydeevne og sikkerhed.

Et service B inkluderer:

  • Udskiftning af motorolie og oliefilter
  • Tjek af kølervæskestand, sprinklervæskesystem og forlygtesprinkleranlæg, samt viskerbladenes tilstand kontrolleres
  • Inspektion af bremsekomponenter; bremseklodser, bremseskiver og væskestand
  • Kontrol og korrektion af dæk og dæktryk
  • Kontrol af dæktryk af evt. reservehjul / dæktætningsmiddel TIREFIT holdbarhedsdato kontrolleres
  • Karrosseriinspektion; køretøjets undervogn, samt udvendige tilstand kontrolleres
  • Forrudens tilstand kontrolleres
  • Holdbarhedsdatoen for forbindingstasken tjekkes
  • Tjek af evt. sikkerheds- og serviceopdateringer, samt kortdata for navigationssystemet aflæses
  • Nulstilling af serviceindikator (reset)
  • Indvendig belysning og lamper, advarsels- og funktionslamper i kombiinstrumentet kontrolleres
  • Bagagerumsbelysningen tjekkes
  • Udvendig belysning kontrolleres
  • Lyslængdereguleringsfunktion kontrolleres (køretøjer med dynamiske LED-forlygter)
  • Forlygteindstillingen kontrolleres
  • Tjek af hornet
  • Udskiftning af aktivkul-støvfilter
  • Ladekabel og køretøjsstikdåse gennemgås (Hybrid Plus)
  • Fornyelse af mobilitetsservice (Service24h)

Ved et B service udføres der mere dybdegående inspektioner af undervogn og affjedring. Derudover er rustkontrol også inkluderet.

Mercedes-Benz værksted
Dæktryk kontrolleres

Hvad står tallene for?

Ud over grundservicet kan du også opleve, at din Mercedes-Benz oplyser et tal (eller et ekstra bogstav) på displayet.

Tallet er en indikation for et yderligere behov for rensning, udskiftning eller smøring af specifikke dele og komponenter. Systemet hjælper med at sikre, at din bil altid kører optimalt og forlænger levetiden på de enkelte dele.

Vi har her samlet de otte mest anvendelige tal og deres betydning, så du kan forstå, hvad din bil prøver at fortælle dig, og hvilke handlinger der eventuelt kræves.

  • B0: Et grundservice inkl. rens og smøring af panoramatag
  • B1: Et grundservice inkl. bremsevæske
  • B2: Et grundservice inkl. skift af bremsevæske og rens/smøring af panoramatag
  • B3: Et service inkl. luftfilter og brændstoffilter / tændrør
  • B5: Et grundservice inkl. bremsevæske, luftfilter, brændstoffilter / tændrør (afhængig af drivmiddel)
  • B7: Et grundservice inkl. skift af gearolie
  • B9: Et grundservice inkl. bremsevæske og olieskift på automatgearkassen
  • BH: Et grundservice inkl. skift af kølervæske

Hvorfor er det vigtigt at oplyse koden?

Eftersom din Mercedes-Benz selv kontrollerer hvilket service, den har behov for, er det væsentligt for dit værksted at få oplyst, hvilket service den efterspørger. Bilen er udstyret med avancerede sensorer og systemer, der konstant overvåger bilens tilstand, og informerer dig om nødvendige vedligeholdelsesopgaver. 

Afhængig af, om det er et A eller B service samt eventuelle tal, varierer arbejdstiden også betydeligt. For eksempel vil et B grundservice tage ca. 1,5 time, mens et B9 kan tage op til tre timer, fordi det inkluderer yderligere kontrol og udskiftning af specifikke komponenter. Det sikrer, at din bil altid kører optimalt og pålideligt.

Ved at du oplyser det korrekte service, kan værkstedet derfor booke den nødvendige arbejdstid ind, så du ikke skal vente i længere tid end forventet. Du kan også få oplyst prisen på det specifikke service. Det sikrer også, at de rette dele er til rådighed, hvilket yderligere optimerer processen og giver dig en bedre oplevelse. 

Hvor finder jeg servicekoden?

Servicekoden vil lyse i dit display i instrumentbrættet.

Kan du ikke længere finde servicekoden, kan dit lokale værksted faktisk fjernaflæse servicekoden via Mercedes me, hvilket sparer dig for tid, og sikrer at bilen hurtigt kan serviceres korrekt. For at kunne fjernaflæse servicekoden skal fjerndiagnose være aktiveret i din Mercedes me-app.

Hvad koster et service B?

Prisen for et B service kan variere afhængigt af modellen og årgangen af din Mercedes-Benz. Hvis du ejer en AMG, vil prisen være lidt højere, da alle AMG-modeller er udstyret med specialmotorer, der kræver specifikt AMG-udstyr.

Desuden kan prisen påvirkes af dit kørselsmønster, da hyppigere brug kan medføre et større behov for vedligeholdelse. Regelmæssig service er afgørende for at sikre, at din bil kører optimalt og for at forlænge levetiden på din Mercedes-Benz, især når det drejer sig om højtydende AMG-modeller.

Hos os kan du få et uforpligtende tilbud på et service. Du kan udfylde formularen via dette link: Få et tilbud.

Mercedes-Benz værksted
Karrosseriet gennemgås i et videotjek

Mercedes Service24h

Under et service (A eller B) får du fornyet bilens mobilitetsservice via Mercedes-Benz’ Service24h, som sikrer dig hjælp døgnet rundt. Faktisk kan bilen “genindtræde” i 24h servicet.

Så hvis bilen har været serviceret hos et ikke-autoriseret Mercedes-Benz værksted og derefter vender “tilbage” til et autoriseret Mercedes-Benz værksted, kan den igen blive omfattet af mobilitetsydelsen. Det betyder, at du altid kan være tryg ved at få den bedst mulige pleje og vedligeholdelse af din bil.

Du kan læse mere om Mercedes Service24h her.

At overholde de anbefalede serviceintervaller for din Mercedes-Benz, herunder service B, er afgørende for at opretholde bilens ydeevne, sikkerhed og levetid. Ved at sørge for, at alle inspektioner og vedligeholdelsesopgaver udføres regelmæssigt og af kvalificerede teknikere, sikrer du, at din bil fortsat kører som en drøm.

Et autoriseret Mercedes-Benz værksted bruger altid originale reservedele og specialværktøj, hvilket garanterer høj kvalitet og pålidelighed. Ved at tage god vare på din bil og følge serviceplanen, kan du nyde godt af en tryg og problemfri køreoplevelse i mange år fremover.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget angående service B, så tøv ikke med at kontakte dit lokale Mercedes-Benz værksted. De står klar til at hjælpe dig med at holde din bil i topform.

Relaterede indlæg

Scroll to Top