Ny Mercedes eSprinter

Mercedes-Benz har løftet sløret for den nye Mercedes eSprinter, som forventes at have verdenspremiere i februar 2023. 

Den kommende Mercedes eSprinter imponerer med de seneste testdrives fra Stuttgart – her har den nye elektriske motor i den store varevogn, kørt hele 475 km på én opladning fra Mercedes-Benz Museum i Stuttgart til lufthavnen i München – distancen gav et strømforbrug på 21,9 kWh pr. 100 kilometer, hvilket er ekstremt imponerende. Varevognen kørte både lande- og motorvej.

Den nye Mercedes eSprinter vil fås i tre forskellige batteristørrelser, så du kan finde den helt rigtige batteristørrelse til dit behov. Den 475 kilometer lange tur, blev testkørt med den største batteripakke, samt en ekstra lang Mercedes eSprinter med højt tag for den bedst mulige overbevisning til kurer-, ekspres- og pakkeservice. Mercedes eSprinter har et hav af muligheder og kan konfigureres til lige præcis din virksomheds behov – og med den lange rækkevidde, er eSprinter en af de mest fleksible elektriske varevogne i verden. 

Den nye eSprinter byder på tre forskellige batteripakker og adskillige karrosserivarianter fra varevogn til chassis, hvilket gør eSprinteren meget mere fleksibel end den forrige model. Varevognen gør sig også attraktiv for flere segmenter end før. 

 

Den nye Mercedes-Benz eSprinter forventes at blive præsenteret i februar 2023, men produktionen forventes at sætte i gang i medio 2023. 

Scroll to Top