Lær med P. Christensen

Ordbog: Kend dine el-begreber

Elektriske biler er blevet mere og mere populære i løbet af de senere år. Og som med alt andet, er der også en række tekniske begreber forbundet med det elektriske univers, som for begyndere kan virke overvældende. Du har garanteret stødt på begreber som; elektrisk rækkevidde, regenerativ bremsning, DC jævnstrøm og EV, men du er måske ikke helt sikker på, hvad de egentlig betyder?

Kendskab til disse begreber vil hjælpe dig med bedre at forstå, hvordan din elbil fungerer og hvordan du kan optimere dens ydeevne. I dette indlæg vil vi gøre dig klogere på de vigtigste og mest brugte begreber inden for elbilindustrien – vi har nemlig lavet en ordbog. Så lad os dykke ned i elbilernes fascinerende verden.

De mest anvendte begreber

Batterikapacitet

Batterikapacitet

Det er mængden af elektrisk energi, som et bilbatteri kan lagre. Denne kapacitet er typisk angivet i kilowatt-timer (kWh). En højere kapacitet betyder, at bilen kan køre længere på en enkelt opladning.

Hongqi E-HS9

Elektrisk rækkevidde

Det er den afstand, en elbil kan køre på en enkelt opladning. Rækkevidden kan variere baseret på forskellige faktorer som kørestil, vejrforhold og brugen af bilens funktioner som opvarmning og aircondition.

EV - Electric Vehicle

EV

EV er betegnelsen for et Electric Vehicle - altså en elektrisk bil. De kan også gå under betegnelserne: BEV (Battery Electric Vehicle) og E-REV (Range Extender Vehicle). EV kører på el og ikke benzin eller diesel.

HEV - Hybrid Electric Vehicle

HEV

HEV står for Hybrid Electric Vehicle, som med andre ord er en hybrid elektrisk bil. De kombinerer en forbrændingsmotor med en elektrisk motor og bruger derfor både benzin eller diesel og elektricitet som brændstof.

kWh

kWh

kWh står for kilowatt-time, og er en måleenhed for energi. Når det kommer til elbiler, refererer kWh til batteriets kapacitet - altså hvor meget energi det kan lagre. En elbil med et større batteri (kWh) vil have en længere rækkevidde.

Ladetab

Ladetab

Ladetab refererer til den energi, der går tabt når et elektrisk køretøj oplades. Ladetabet kan påvirke elbilens opladningstid og dens effektive rækkevidde. Et ladetab vil typisk ligge omkring 5-10%.

Peugeot 408

LEV

LEV står for “Low Emission Vehicle”, og er den samlede betegnelse for el- og plug-in hybridbiler. De har en lavere emissionsudledning end de traditionelle benzin- og dieselbiler, da de kører på ren el.

Nødlader

Nødlader

En nødlader, der også kaldes en "mormor-lader", tilsluttes en almindelig stikkontakt, og den kan lade med 6A/1,4 kW. Den er kun beregnet til nødladning og bør ikke bruges til gentagne eller længerevarende ladninger over to timer.

Ladeboks

Opladning

Der findes forskellige typer opladere til elbiler, herunder standard-opladere, hurtigopladere og ultra-hurtigopladere. Opladningstiden kan variere afhængig af bilens batteristørrelse og opladerens hastighed.

Mercedes-Benz CLA Shooting Brake

PHEV

PHEV står for “Plug-in Hybrid Electric Vehicles” også kendt under “Plug-in hybrid”. PHEV kombinerer en forbrændingsmotor med en elektrisk motor ligesom en HEV. En PHEV skal både tankes og lades.

Mercedes-Benz undervogn

Regenerativ bremsning

Det er en funktion, der gør det muligt for elbiler at genoprette energi under bremsning. Når du bremser, omdannes bilens kinetiske energi til elektrisk energi, som kan lagres i batteriet til senere brug.

WLTP

WLTP

WLTP står for "Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure", som er en international standardiseret testprocedure for at bestemme brændstofforbruget og CO2-emissionerne fra biler.

De mere tekniske begreber

AC-vekselstrøm

AC-vekselstrøm

AC-vekselstrøm er en type strøm, hvor strømmens og spændingens retning skifter periodisk. Det er den mest almindelige form for strøm, der bruges i hjem, og den er også ofte anvendt til opladning af elbiler.

Bilbatteri

Batterigaranti

Batterigarantien kan variere fra mærke til mærke. Oftest tilbydes der en batterigaranti på otte år eller 160.000 km samt en restkapacitet (SoH) på et bestemt procenttal - det kunne f.eks. være 70%.

Batterikapacitet

Batterikapacitet

Det er mængden af elektrisk energi, som et bilbatteri kan lagre. Denne kapacitet er typisk angivet i kilowatt-timer (kWh). En højere kapacitet betyder, at bilen kan køre længere på en enkelt opladning.

Charge state

BMS

BMS står for "Battery Management System" og monitorerer batteriets ydeevne under kørsel og opladning. Systemet overvåger batteriets sikkerhed ved at kontrollere for tabte forbindelser og evt. kortslutninger.

CSS-ladestik

CSS

CCS står for “Combined Charging System”, og er en europæisk standard for lynladning af elbiler. CCS kombinerer AC-vekselstrøm og DC-jævnstrøm i én enkelt port. Det gør altså, at den leverer helt op til 350 kW.

CEE

CEE

CEE er en international standard for industrielle stik og stikkontakter. Når vi taler om elbiler, handler CEE oftest om en type opladerkabel, som bruges til at forbinde elbilen med en industrielt stikkontakt til opladning.

CHAdeMO

CHAdeMO

CHAdeMo er en hurtiglader, som hovedsageligt bruges i Japan/Asien. Elbiler med CHAdeMO skal have en separat kontakt til AC (vekselstrøm), og her vil der oftest benyttes et Type 1 ladestik.

DC-jævnstrøm

DC-jævnstrøm

DC-jævnstrøm er en type strøm, som kommer direkte ind i bilens batteri. Det er den mest almindelige form for strøm i elbiler. DC-opladning lader direkte ind i batteriet og lader uden om OBC, hvilket gør det hurtigere for elbilen at lade op.

Type 1 og Type 2

Fase

‘Fase’ er betegnelsen for ladeeffekten i dit ladestik. En 3-faset er hurtigere til at lade end en 1-faset. Du kan se om dit ladestik er 1-faset eller 3-faset ved at kigge på, om alle “hullerne” er fyldt ud, er de, er den 3-faset.

Fasefordeler

Fasefordeler

En fasefordeler er en enhed, der hjælper med at regulere forsyningen af strøm til de forskellige faser i din bil. Den sikrer, at strømmen sendes korrekt til bilens batteri, så det kan oplades optimalt.

HPC

HPC

HPC står for "High Power Charger", og er en nyere og mere moderne lynlader, som leverer en højere effekt end en almindelig ladestation. Den gør det muligt for dig at oplade din bil på kortere tid.

Batterikapacitet

Kapacitetsgaranti

En kapacitetsgaranti kigger på hvor meget kapacitet, der er tilbage på batteriet. Garantien varierer efter mærke, men vil oftest dække, hvis batteriet har en kapacitet på mindst 70% af den oprindelige kapacitet.

OBC

OBC

OBC står for "On-Board Charger", og styrer opladningen af bilens batteri fra en ekstern strømkilde. Den konverterer AC-vekselstrøm fra ladestationen til DC-jævnstrøm, som bilens batteri kan bruge.

Nettokapacitet

Nettokapacitet

Nettokapaciteten refererer til den mængde energi, der faktisk kan bruges fra elbilens batteri. Selv om et bilbatteri måske har en bruttokapacitet på 60 kWh, er det ikke hele den mængde, der er tilgængelig for bilen at bruge.

SoC

SoC

SoC står for "State of Charge", og bruges til at angive hvor meget energi, der er tilbage i din bils batteri. Det en vigtig indikator for elbilister, da det hjælper dig med at planlægge, hvornår du har brug for at oplade din bil.

SoH

SoH

SoH står for "State of Health". og er en måling af batteris sundhedstilstand. Denne indikator udtrykkes som en procentdel, hvor 100% betyder, at batteriet har den fulde kapacitet, som da det var nyt.

Type 1 og Type 2

Type 1 og Type 2

Type 1 og Type 2 er to forskellige ladestik. Type 1 er mest udbredt i USA og Asien og bruges oftest til hjemmeladning. Type 2 er det mest almindelige ladestik i Europa og understøtter både 1- og 3-faseladning.

Forhåbentlig har vi gjort dig lidt klogere på nogle af de vigtigste begreber inden for elbilsuniverset. Elektriske biler er både miljøvenlige og økonomiske, og med den stigende popularitet af elbiler er det vigtigt at kende de grundlæggende begreber, så du kan forstå, hvordan teknologien fungerer. Hvis du overvejer at skifte til en elbil i nær fremtid, er det en god idé at blive endnu mere bekendt med disse begreber, så du kan vælge den rigtige bil og opladningsløsning.

Relaterede indlæg

Scroll to Top