Bilen, alle andre måler sig imod
I 1886 blev Benz Patent-Motorwagen opfundet. Én bil begyndte det hele, men én model har siden sat standarden: S-Klassen.
Den nye Mercedes-Benz S-Klasse er kulminationen på alt, mærket står for – kompromisløs luksus, teknologisk pionerånd og en uovertruffen forståelse for komfort, sikkerhed og kvalitet. Når Mercedes-Benz i 2026 markerer 140 years of Innovation, sker det med den bil, der gennem generationer har defineret udviklingen i luksusklassen – og som fortsat er referencepunktet for hele bilindustrien. Gennem historien har S-Klassen været først. Først med sikkerhedssystemer, der senere blev standard. Først med komfort, der ændrede forventningerne til luksus. Og først med digital teknologi, der gjorde bilen mere intelligent og intuitiv at betjene.
Den nye generation bygger videre på denne arv og løfter S-Klassen til et nyt niveau. Avancerede førerassistentsystemer arbejder mere præcist og forudseende, affjedringen og undervognen tilpasser sig aktivt vejens forhold, og i kabinen skaber næste generation af MBUX en mere personlig og sammenhængende digital oplevelse.
Resultatet er en S-Klasse, der ikke blot reagerer på omgivelserne, men forudser dem – og samler teknologi, komfort og sikkerhed i en helhed, der føles ubesværet og umiskendeligt som en S-Klasse.
Udviklet til at føre an
Den nye S-Klasse er udviklet med fokus på ro, kontrol og komfort i særklasse. Avanceret affjedring, aktiv støjreduktion og ergonomisk udformede sæder med varme, ventilation og massage arbejder sammen for at skabe en afslappet og stabil køreoplevelse – uanset distancen.
Sikkerheden er fortsat et bærende element. Med omfattende sensorteknologi og avancerede førerassistentsystemer er S-Klassen udviklet til at forudse og forebygge komplekse trafiksituationer og til at understøtte føreren, når det virkelig gælder.
Design og teknologi i perfekt balance
Interiøret i den nye S-Klasse er udviklet som en helhed, hvor eksklusive materialer, præcist håndværk og digital intelligens smelter sammen. I centrum står MB.OS – Mercedes-Benz’ nye digitale platform og supercomputer, der forbinder alle bilens funktioner i ét integreret system. Med kunstig intelligens som ChatGPT og Google Gemini tilpasser systemet sig løbende førerens præferencer.
Den digitale oplevelse samles i MBUX Superscreen, som strækker sig elegant hen over instrumentbordet og giver både fører og passager adgang til information og underholdning – integreret som en naturlig del af interiørets arkitektur.
Et eksteriør, der signalerer status
Eksteriøret på den nye S-Klasse udstråler autoritet fra første øjekast. Fronten er blevet mere markant med en større kølergrill og den oprejste Mercedes-Benz-stjerne som standard – et tydeligt symbol på S-Klassens position. Grillen er desuden udsmykket med diskrete indvendige stjernedetaljer, der tilfører dybde og eksklusivitet.
Baglygterne tager afsæt i det formsprog, vi kender fra E-Klassen, men er videreudviklet specifikt til S-Klassen. Hvor E-Klassen har et mere opdelt og horisontalt udtryk, fremstår S-Klassens baglygter bredere, mere sammenhængende og grafisk raffinerede – og understreger bilens bredde og visuelle tyngde.















