P. Christensen offentliggør sin første ESG-rapport.
Vi er stolte af at kunne dele P. Christensens første ESG-rapport for 2025. Som et familiefirma med mere end 100 års historie er ansvarlighed ikke noget nyt for os – men med denne rapport sætter vi for første gang ord og tal på den indsats, vi allerede gør, og den retning, vi arbejder videre i.
“Det gør vi med lige dele stolthed og ydmyghed. Dels fordi vi er glade for at vise, vi tager bæredygtighed seriøst, men også fordi vi ved det er en stor opgave og et stykke arbejde, der aldrig bliver færdigt.”
— Christian P. Christensen, Divisionsdirektør
Rapporten er udarbejdet for hele koncernen med inspiration fra VSME-standardens basismodul og giver et samlet og fagligt overblik over vores arbejde med miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG). Den tager afsæt i vores værdier og i den forpligtelse, vi føler over for vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Ønsker du at læse hele rapporten, kan du finde den her:
Yderligere info om P. Christensen:
P. Christensen har solgt og serviceret biler siden 1924.
Men der er sket meget siden dengang. I dag har virksomheden 11 afdelinger i det meste af landet og repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën, Opel, Fiat, Jeep, Hongqi, Leapmotor og VOYAH.






















