Lær med P. Christensen

Sådan blev legenden født

Picture of Af Karoline A. Lagerberg

Af Karoline A. Lagerberg

juni 23, 2025

Vidste du, at Mercedes-AMG oprindeligt startede som et lille værksted med store ambitioner? Fra beskedne begyndelser til at blive en integreret del af Mercedes-Benz, har AMG en historie fyldt med innovation og passion. I hjertet af Tyskland, hvor håndværk, præcision og ydeevne er en livsstil, blev drømmen om at skabe de ultimative køremaskiner født.

Mercedes-AMG er mere end bare et bilmærke; det er en legende med rødder i motorsportens spændende verden og som fortsætter med at sætte standarden for højtydende køretøjer. Hver model, der bærer AMG-mærket, er et resultat af en perfekt kombination af håndværk, teknologi og en uophørlig stræben efter excellence, hvilket gør hver køretur til en uforglemmelig oplevelse.

Tag med os på en tur tilbage i tiden til år 1967, hvor drømmen om højtydende biler blev til virkelighed i en garage i Tyskland.

To mænd, der gjorde det umulige muligt

Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher; to mænd, der ændrede bilindustrien.

Aufrecht og Melcher var begge tidligere ingeniører hos Daimler-Benz (nu Mercedes-Benz). I starten af 1960’erne arbejdede de begge på en 300 SE-racermotor i udviklingsafdelingen hos Daimler-Benz, indtil Daimler-Benz valgte at indstille alle motorsportsaktiviteter. Men deres brændende passion for motorsport og deres dybe forståelse for ingeniørkunst levede videre, hvilket førte dem til at grundlægge AMG i år 1967.

I en dobbelt carport under Aufrechts hus i Großaspach, en lille tysk by tæt på Affalterbach, fortsatte Aufrecht og Melcher med at udvikle på 300 SE-motoren i deres fritid. I år 1965 stiller deres tidligere kollega hos Daimler, Manfred Schiek, i ‘Det tyske mesterskab for touringbiler’ med den tunede 300 SE-motor. Schiek vinder ti gange, og denne præstation blev fundamentet for Aufrecht og Melchers ry som eksperter i at optimere ydeevnen af Mercedes-Benz køretøjer.

Men omdømmet var ikke nok for Aufrecht, og i år 1966 forlader Aufrecht Daimler-Benz.

Legenden blev født

All I have striven for, and still work for to this day, is to look ahead and be successful. Yes, that was my driving force from the start.” – Hans Werner Aufrecht, A’et i AMG.

Aufrecht havde et brændende ønske om at udvikle gadebiler til succesfulde racerbiler, og han får overtalt Melcher til at indgå i en fælles forretning. I år 1967 grundlægger de “Aufrecht Melcher Großaspach Ingenieurbüro, Konstruktion und Versuch zur Entwicklung von Rennmotoren” (“Aufrecht Melcher Großaspach ingeniørfirma, design og test til udvikling af racermotorer”).

Med det ene ønske gik Melcher og Aufrecht i gang med at forbedre Mercedes-Benz motorer. På daværende tidspunkt var det anset som “forbudt” at rode med en Mercedes-Benz motor, da den allerede var “perfekt”, men særligt Aufrecht mente, at stjernen kun kunne blive endnu bedre.

Historien om AMG begyndte i 1967 i en dobbelt carport under Aufrechts hus i Großaspach, en lille tysk by tæt på Affalterbach.

Navnet “AMG” er en sammensætning af Aufrecht og Melcher, samt Aufrechts hjemby, Großaspach. Aufrecht og Melcher havde ét ønske; et ønske om at skabe en højtydende motor, der vil dominere alle andre på banen. Og med det ønske, gik Melcher og Aufrecht i gang med at forbedre Mercedes-Benz motorer. På daværende tidspunkt var det anset som “forbudt” at rode med en Mercedes-Benz motor, da den allerede var “perfekt”, men særligt Aufrecht mente, at stjernen kun kunne blive endnu bedre.

All I have striven for, and still work for to this day, is to look ahead and be succesful. Yes, that was driving force from the start.” – Hans Werner Aufrecht, A’et i AMG.

Mercedes 300 SEL 6,3
Mercedes 300 SEL 6,3

"Den røde gris"

Deres første store gennembrud skete med AMG Mercedes 300 SEL 6,8, som i år 1971 sensationelt vandt sin klasse i 24-timers løbet på den belgiske racerbane Circuit de Spa-Francorchamps.

AMG Mercedes 300 SEL 6,8 var Aufrecht og Melchers’ første store gennembrud og var et bevis på deres innovative ånd. Med AMG 300 SEL formåede de at tage en luksuriøs sedan og omdanne den til en racerbil. En bil, der både var imponerende og provokerende. 300 SEL var stor, havde en rød lakering og blev derfor kendt som “den røde gris” (Rote Sau). Mercedes 300 SEL var udstyret med en 6,8 liters V8-motor. Den var ikke bare hurtig, den var også ekstremt robust. Stadig den dag i dag lever grisens arv videre og inspirerer fortsat bilentusiaster verden over.

Dens succes ved Spa-Francorchamps var en kæmpe milepæl for AMG og hjalp med at etablere mærket som en seriøs konkurrent inden for motorsport. Præstationen satte også scenen for det fremtidige samarbejde mellem AMG og Mercedes-Benz.

Mercedes SEL 300 6,8 AMG

Fra motorsport til gadebiler, til Mercedes-Benz

Efter at have gjort sig bemærket på racerbanerne vendte AMG blikket mod en ny disciplin; at tilpasse tuning på Mercedes-Benz modeller. At skræddersy biler efter kundernes ønsker var en banebrydende forretningsmode, men for AMG blev det dog hurtigt en integreret del af deres DNA. Ordet ‘umuligt’ blev et fremmedord for teamet, der konstant udfordrede sig selv for at skabe bedst mulige resultater. Deres biler blev eftertragtede af kunder verden over.

I år 1990 tog forretningen et vendepunkt. AMG og Mercedes-Benz indgik i et banebrydende samarbejde. Samarbejdet gjorde det muligt for AMG at integrere deres teknologi direkte i Mercedes-Benz’ produktionslinje. Resultatet blev lanceringen af C36 AMG i år 1993, den første AMG-model, som blev bygget på Mercedes-Benz fabrikken.

Med sin 3,6-liters rækkesekser, der ydede 280 hestekræfter, og en 4-trins automatgearkasse satte C36 AMG nye standarder for acceleration og komfort i sin klasse. Den imponerende acceleration på 0 – 100 km/t på blot 6,7 sekunder gjorde den til en af de hurtigst accelererende sedaner på markedet. En 4-trins automatgearkasse var usædvanligt på det tidspunkt, eftersom mange performancebiler stadig havde manuelle gearkasser.

Med C36 AMG’s succes blev AMG en integreret del af Mercedes-Benz.

Mercedes C36 AMG
Mercedes C36 AMG

"One Man, One Engine"

En af de mest markante aspekter ved AMG’s biler er deres motorer. AMG har altid haft et ry for at producere kraftfulde motorer, hvilket i høj grad skyldes deres filosofi. Måske du har hørt om sloganet “One Man, One Engine”, men det er meget mere end bare et slogan; det er en filosofi, der symboliserer håndværk, ekspertise og en dyb respekt for det mekaniske. Det er en tro på, at det er gennem individuelt håndværk og dedikation, at man opnår den højeste kvalitet.

De fleste AMG-motorer er håndbygget af én enkelt ingeniør, som er ansvarlig for hele motorens samling fra start til slut. Det betyder, at ingeniøren overvåger og kontrollerer alle aspekter af processen med den største omhu. Når motoren er færdig, signerer ingeniøren med sit navn, så ejeren af AMG’en ved præcis hvem, der har samlet motoren i bilen.

Resultatet er ikke bare en motor, det er et kunstværk, der er optimeret til perfektion og bærer præg af den enkelte mekanikers stolthed og passion. Hver motor er samlet med enestående præcision og opmærksomhed på detaljer.

Denne proces er både unik og enestående i bilindustrien, og viser AMG’s dedikation til at levere motorer af højeste kvalitet. “One Man, One Engine”-filosofien sikrer også, at ingen AMG-motor er helt ens, hvilket giver hver enkelt bil sin egen personlighed og karakter. Det er denne passion for håndværk og individualisme, der adskiller AMG fra andre bilmærker, og gør dem så eftertragtede blandt bilentusiaster.

Affalterbach – hjertet af Mercedes-AMG

Ikke alle AMG biler bliver produceret i Affalterbach, men stedet er centralt for AMG’s produktion og udvikling. Affalterbach er primært kendt for at være hjemstedet for AMG’s motorproduktion, hvor “One Man, One Engine”-filosofien praktiseres, og hvor mange af de mest kraftfulde AMG motorer bliver håndbygget.

Når det kommer til selve samlingen af biler, afhænger det af modellen.

De mest eksklusive og højtydende AMG modeller, såsom AMG GT-serien, bliver typisk produceret i Affalterbach eller andre dedikerede faciliteter i Tyskland.

Disse modeller, som f.eks. AMG-versionerne af C-Klasse, E-Klasse, osv. Bliver normalt samlet på de samme fabrikker, hvor de almindelige Mercedes-Benz modeller produceres. Motorerne, der er håndbygget i Affalterbach, sendes derefter til disse fabrikker for installation i bilerne.

Så selvom Affalterbach er afgørende for produktionen af AMG-motorer og nogle af de mest eksklusive modeller, er det ikke alle AMG biler samlet der. Produktionsprocessen er spredt ud over flere faciliteter afhængig af biltypen.

AMG’s indflydelse strækker sig langt ud over racerbanen og har revolutioneret bilindustrien. Som en pioner inden for højtydende biler har AMG sat nye standarder for ydeevne og teknologi. 
Fra DTM (Deutsche Tourenwagen Masters) til Formel 1 har AMG gang på gang bevist sin teknologiske overlegenhed. Mercedes-AMG Petronas Formula One Team er i dag et af de mest succesfulde hold i Formel 1’s historie med adskillige verdensmesterskaber og rekorder.

Teknologier, der oprindeligt blev udviklet til racerbanen, har fundet vej til AMG’s gadebiler, hvilket har gjort dem til nogle af de mest avancerede og eftertragtede biler på markedet. AMG’s tilstedeværelse i motorsport har også styrket deres brand og gjort dem til et synonym for præcision og ydeevne.

I dag står AMG som et af de mest anerkendte mærker i bilindustrien, og deres arv fortsætter med at inspirere både konkurrenter og entusiaster.

Relaterede indlæg

Afdelinger

Kampagne

Nye biler

Brugte biler

Vi fandt ikke en bil som passer.

Vi sender dig videre

Hvis ikke du bliver sendt videre så klik på dette link

Korttidsleasing

Vi fandt ikke en bil som passer.

Vi sender dig videre

Hvis ikke du bliver sendt videre så klik på dette link

Nyheder

Kend din bil

Medarbejder

Ingen resultater fundet

Din søgning gav ingen resultater.

For at finde de ting du søger kan du overveje:

  • At søge med andre ord, eller på en bredere måde
  • Tjekke om du har stavet korrekt
  • Ringe til vores kundecenter på tlf. 70 202 203
Scroll to Top