Lær med P. Christensen
Mercedes-Benz var først med adaptiv fartpilot
Da Mercedes-Benz i år 1999 introducerede det revolutionerende system DISTRONIC (adaptiv fartpilot), var det mere end bare en ny funktion i bilen. Det var et skridt ind i fremtiden for den automotive teknologi. I indlægget her tager vi dig med på rejsen, der førte til introduktionen af den første adaptiv fartpilot i verden og dens efterfølgende indflydelse på køreoplevelsen.
Bliv klogere på de første skridt på vej mod autonom kørsel.
Teknologien bag adaptiv fartpilot
Teknologien bag adaptiv fartpilot bygger på en avanceret kombination af sensorer, radarer og kameraer installeret i bilen. Disse komponenter arbejder sammen for at overvåge trafikken foran bilen, identificere andre køretøjer og beregne deres hastighed såvel som afstanden til dem. Ved hjælp af denne information kan systemet automatisk justere bilens hastighed ved at accelerere eller bremse for at opretholde en forudbestemt sikkerhedsafstand.
Moderne versioner af adaptiv fartpilot går endnu længere ved at integrere GPS-data, hvilket giver mulighed for at tilpasse hastigheden i forhold til vejskilte og kurver på vejen. Dette samspil mellem forskellige teknologier sikrer en mere afslappet køreoplevelse og bidrager yderligere til trafiksikkerheden.
På tidspunktet for lanceringen af Mercedes-Benz’ adaptive fartpilot (DISTRONIC) i år 1999 var denne form for teknologi futuristisk. Dengang bestod systemet af radarinstallerede sensorer i bilens forreste hjørner, som kunne måle afstanden til forankørende køretøjer op til 150 meter forud.
Disse data blev konstant analyseret af et avanceret computersystem. Informationen blev visuelt præsenteret for føreren på et display. Her blev både det forankørende køretøj, førerens eget køretøj og den sikre afstand imellem dem afbilledet via et intuitivt piktogram. Baseret på denne information justerede systemet automatisk bilens hastighed ved at aktivere bremserne eller acceleratoren, alt efter trafiksituationen.
Det må ikke undervurderes, hvor banebrydende denne teknologi var i år 1999, hvor selv airbags stadig blev anset som relativt nye i mange køretøjer. Denne teknologi var forbeholdt luksusbiler, og DISTRONIC forvandlede kørekomforten og sikkerheden til et helt nyt niveau.
Første skridt mod autonom kørsel
Med lanceringen af DISTRONIC tog Mercedes-Benz et afgørende skridt mod fremtiden for autonom kørsel. Det innovative system kombinerede avanceret radar-teknologi med computerstyrede bremser og speeder for at automatisk tilpasse bilens hastighed i forhold til de forankørende køretøjer. Den banebrydende funktion blev hurtigt betragtet som en revolution inden for køreoplevelsen og sikkerhed. Ved at give føreren mulighed for at opretholde en sikker afstand og hastighed uden manuel indgriben, satte DISTRONIC en ny standard for komfort og sikkerhed på vejene.
Adaptiv fartpilot havde været testet på markedet i nogle år og var blevet gradvist mere efterspurgt af bilister, der søgte en mere afslappende og sikker køreoplevelse. Imidlertid havde ingen tidligere version formået at indtage en så markant og innovativ plads i et high-end bilmærke, som DISTRONIC gjorde. Systemet var ikke kun en teknologisk bedrift; det var også et klart bevis på Mercedes-Benz’ engagement i at være på forkant med sikkerheds- og komfortteknologier.
I sin tid var Mercedes-Benz allerede kendt for sin teknologiske fremgang og havde en unik evne til at kombinere æstetik med avanceret teknologi. Det afspejlede sig tydeligt i lanceringen af DISTRONIC, som repræsenterede Mercedes-Benz’ svar på den stigende efterspørgsel efter adaptiv fartpilot. DISTRONIC blev først introduceret med stor begejstring i de luksuriøse modeller S-Klassen (W220) og CL-Klassen (C215) i år 1999, og det markerede begyndelsen på en ny æra inden for bilteknologi.
Hvor Mercedes-Benz skilte sig ud
Til trods for at andre bilproducenter som Mitsubishi og Toyota eksperimenterede med adaptiv fartpilot fra år 1991 – 1995, var det dog den tyske bilproducent, der formåede at få fuldstændig succes med adaptiv fartpilot.
- I år 1991 eksperimenterede Mitsubishi med LiDAR-teknologi i deres Debonair-model. Det var dog kun et grundlæggende advarselssystem, som ikke havde evnen til at justere hastigheden.
- I år 1995 tog Mitsubishi et ambitiøst skridt med deres Diamante Sedan ved at introducere LiDAR-teknologi i den forreste kofanger og et minikamera placeret i bakspejlet. Det avancerede system var designet til at opdage, når afstanden til bilen foran reduceres, og det kunne endda automatisk øge og sænke farten. Systemet kunne dog ikke aktivere bremserne, så når hastighedsforskellen var for stor, var systemets eneste mulighed derfor at udsende visuelle og hørbare advarsler til føreren.
- I år 1997 lancerede Toyota et avanceret og mere holdbart system, udviklet af Denso med deres Celsior-model. Systemet inkluderede brugen af LiDAR-teknologi, men her havde systemet stadig sine begrænsninger, da det endnu ikke var i stand til at styre bremserne.
Dengang var Mercedes-Benz også kendt for sin teknologiske fremgang og deres unikke evne til at kombinere flotte, luksuriøse biler med avanceret teknologi. Det afspejlede sig tydeligt i DISTRONIC, som er Mercedes-Benz’ svar på adaptiv fartpilot.
I år 1999 introducerede Mercedes-Benz DISTRONIC i S-Klassen (W220) og CL-Klassen (C215). DISTRONIC havde til formål at kunne operere ved højere hastigheder grundet de tyske Autobahns. Mercedes-Benz havde allerede i år 1997 gjort sit ESP-stabilitetskontrolsystem standard i alle de nyeste modeller, hvilket inkluderede funktioner som automatisk opbremsning. Frem for at anvende LiDAR, som Mitsubishi og Toyota, valgte Mercedes-Benz at udstyre DISTRONIC med radarsystemer.
I år 1999 var det mere fordelagtig at anvende radarbaseret systemer, da de oftest var af højere kvalitet til billigere penge og var mere modstandsdygtig over for regn, tåge og støv.
DISTRONIC var mere end blot en teknologisk bedrift
Mercedes-Benz’ DISTRONIC repræsenterede mere end bare en teknologisk bedrift. Den symboliserede en holdningsændring til, hvad biler kunne gøre – fra rene transportmidler til kørende teknologiplatforme. Selvom autonom kørsel stadig er en fremtidig drøm for mange, var Mercedes-Benz en pioner på vejen til denne realitet.
For bilmærkerne i dag er det at udvikle ikke længere en mulighed – det er en nødvendighed. Og ingen kan benægte, at Mercedes-Benz med lanceringen af DISTRONIC satte en høj standard og skabte et bilmærke for den teknologiske udvikling, der sker inden for bilindustrien. Selvom vi stadig venter på autonom kørsel, er 1999 et år, der fortæller historien om, hvordan vi begyndte at køre ind i fremtiden.