Information om sikkerhedshændelse hos ekstern IT-leverandør

Sidst opdateret: 17.11.2025 11:00

Kære kunder

Som du muligvis allerede har hørt omtalt i pressen har Vitec DocuBizz ApS (herefter Docubizz) været udsat for et databrud på grund af et hackerangreb.
Da P. Christensen A/S samarbejder med DocuBizz, er vi som store dele af den danske bilbranche desværre berørt af databruddet.
DocuBizz har den 9. november 2025 identificeret en sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende har fået adgang til det system, der håndterer enkelte af vores data.
Det er endnu ikke kortlagt hvilke data uvedkommende har skaffet sig adgang til.
Som kunde eller leverandør hos P. Christensen A/S kan du være berørt af hændelsen, idet dine personoplysninger kan være opbevaret i DocuBizz systemet. Hvis dine personoplysninger er registreret i DocuBizz-systemet kan uvedkommende hackere have tilgået disse data, men det er ikke givet, at det er sket.

Vi kan endnu ikke identificere de berørte – derfor informerer vi her offentligt.

Hvad er der sket?
Den 9. november 2025 blev en underleverandør, som er databehandler for P. Christensen, ramt af et cyberangreb. Uvedkommende opnåede uautoriseret adgang til systemer, og kan have set eller kopieret visse personoplysninger. Hændelsen er anmeldt til politiet og til Datatilsynet.

Hvilke oplysninger kan være berørt?
De muligt berørte oplysninger er (ikke udtømmende):
• CPR-numre
• Kontaktoplysninger (navn, adresse, e-mail, telefon)
• Nummerplade
• Fakturaoplysninger
• Kontonummer
• Underskrift (fra arbejdskort, reklamations dokumentation)
• Kørekortsoplysninger

Hvem kan være berørt?
Foreløbigt indikerer gennemgangen, at hændelsen vedrører personer og leverandører der har været i kontakt med P. Christensen før den 9. november 2025. Dette kan ændre sig, hvis nye oplysninger fremkommer.

Hvilke skridt har vi og DocuBizz taget?
• Bruddet er stoppet.
• Underleverandøren har aktiveret incident-response og aktiveret eksterne cyberspecialister.
• Underleverandøren har anmeldt hændelsen til politiet og Datatilsynet.
• Vi har anmeldt bruddet til Datatilsynet (GDPR art. 33).
• Vi har lavet offentlig underretning her, fordi individuel underretning ikke er mulig uden uforholdsmæssig indsats (GDPR art. 34, stk. 4, litra c).
• Vi har forstærket de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
• Løbende dialog med databehandleren (DocuBizz).

Hvilke konsekvenser kan det have for dig?
• Identitetstyveri (misbrug af CPR-nr.)
• Økonomisk svig (forsøg på lån, abonnementer eller køb i dit navn)
• Phishing/social engineering (henvendelser, hvor afsender udgiver sig for at være os eller myndigheder)
• Særligt: Har du hemmelig/fortrolig adresse, kan en offentliggørelse indebære forhøjet risiko. Kontakt politiet for rådgivning.

Hvad kan du selv gøre nu?
• Vær ekstra opmærksom på uventede e-mails, SMS’er og opkald. Del ikke koder/legitimation.
• Klik ikke på ukendte links eller vedhæftede filer.
• Hold øje med dine kontoudtog for ukendte transaktioner; kontakt din bank ved mistanke.
• Overvej kreditadvarsel hos relevante kreditoplysningsbureauer.
• Skift adgangskoder, hvis du har genbrugt dem, og aktiver to-faktor-login.
• Hvis du har hemmelig adresse eller oplever konkret risiko: kontakt politiet for rådgivning.
• Gem dokumentation for mistænkelige henvendelser (skærmbilleder, e-mails).

Nyttige ressourcer
SikkerDigital.dk – vejledning om identitetstyveri og god digital adfærd.
• Cyberhotline: 33 37 00 37
• Politiet – anmeldelse og rådgivning ved identitetsmisbrug.

Juridisk grundlag for offentlig underretning
Denne meddelelse er offentliggjort for at opfylde GDPR art. 34. Efter art. 34, stk. 3, litra c, kan offentlig kommunikation anvendes, når individuel underretning kræver uforholdsmæssig indsats.

Har du uddybende spørgsmål? Kontakt:
E-mail: persondata@pchristensen.dk

Afsluttende bemærkninger
Vi beklager hændelsen som er sket, men som desværre er ude af vores kontrol, da den har ramt vores underleverandør.
Når vi ved yderligere fra Docubizz om omfanget af hændelsen, vil vi opdatere på vores hjemmeside.

Afdelinger

Kampagne

Nye biler

Brugte biler

Vi fandt ikke en bil som passer.

Vi sender dig videre

Hvis ikke du bliver sendt videre så klik på dette link

Korttidsleasing

Vi fandt ikke en bil som passer.

Vi sender dig videre

Hvis ikke du bliver sendt videre så klik på dette link

Nyheder

Kend din bil

Medarbejder

Ingen resultater fundet

Din søgning gav ingen resultater.

For at finde de ting du søger kan du overveje:

  • At søge med andre ord, eller på en bredere måde
  • Tjekke om du har stavet korrekt
  • Ringe til vores kundecenter på tlf. 70 202 203
Scroll to Top