Ny Mercedes-Benz A-Klasse. Et mere sporty udtryk, opgraderet MBUX-system og en forbedret rækkevidde i Plug-in Hybriderne er nogle af højdepunkterne i den faceliftet A-Klasse fra Mercedes-Benz. Den nuværende generation af A-Klassen har siden 2018 kombineret hverdagsluksus, intelligente teknologier og sportslig dynamik.
Den faceliftede A-Klasse kan i både sedan- og hatchbackversionen kendes på den nye fronthjelm med muskuløse power domes, som sammen med en mere fremtrædende kølergrill og ny grafik i forlygterne, samt baglygter inspireret af C-Klassen, giver den kompakte Mercedes et ekstra sportsligt look.
Den nye udgave af A-Klassen er også blevet styrket på sikkerhedssiden. Eksempelvis når det gælder vognbaneassistenten, Lane Keeping Assist, som nu styres via Active Steering Control, hvilket skaber en endnu mere komfortabel oplevelse af teknologien.
Motormæssigt er der også nye innovationer, og den opdateret A-Klasse kommer til Danmark i fem forskellige versioner: en 200 med en firecylindret benzinmotor med 163 hestekræfter, en 250 4MATIC med en firecylindret benzinmotor med 224 hestekræfter og firehjulstræk, to dieselversioner (200 d, 220 d) med henholdsvis 150 og 190 hestekræfter, samt Plug-in Hybridversionen 250 e med en systemeffekt på 218 hestekræfter.
Den faceliftede udgave af A-Klassen lander hos de danske Mercedes-Benz forhandlere i begyndelsen af 2023.
Vil du være den første til at høre mere om ny A-Klasse?
Forbedret MBUX-system.
Ny Mercedes A-Klasse kommer med et forbedret MBUX-system, hvor føreren kan tilpasse visningen i fører- og centraldisplayet i tre nydesignede temaer (Klassisk, Sport og Diskret), tre forskellige opsætninger (Navigation, Assistance og Service) og syv forskellige farveuniverser. Centraldisplayet indeholder alle tidligere funktioner såsom eksempelvis navigation, medier og bilfunktioner – og kan nemt og intuitivt styres som en touchskærm.
Samtidig er den dansktalende stemmestyringsfunktion videreudviklet, så teknologien i endnu højere grad er i stand til at kommunikere. Eksempelvis kan MBUX nu udføre visse stemmestyrede kommandoer, uden at føreren først skal aktivere systemet med et “Hej Mercedes”.
Det er naturligvis fortsat muligt at forbinde den nye A-Klasse med ens smartphone via Apple CarPlay eller Android Auto Wireless, ligesom en ekstra USB-C port er tilføjet i begge modeller sammen med en øget USB-ladekapacitet.
Optimerede Plug-in Hybridmotorer.
For Plug-in Hybridversionen i A-Klassen, som kombinerer en firecylindret benzinmotor med en elmotor, gælder ekstra power og en forbedret rækkevidde. Elmotorens effekt er øget, og takket været en forbedring af det 15,6 kWh store batteri kan en A 250 e nu køre helt op til 81 kilometer på strøm.
Også opladningen er forbedret i Plug-in Hybriderne, og som standard i Danmark kan batteriet nu lades med op til 11 kW (AC) mod 7,4 kW i forgængeren. Den nye -Klasse fås desuden med en ekstra kraftig 22 kW (DC) onboard-lader som ekstraudstyr, hvilket gør det muligt at oplade batteriet fra 10 til 80 procent på omkring 25 minutter.
Vil du vide mere?
Skriv dig op i formularen nedenfor, så sørger vi for at du holdes opdateret, når vi ved mere om lancering, priser og muligheder.
Derudover vil du blive blandt de første til at prøvekøre bilen.